Products

Axial-Flow Challenge regler

12 jul 2019

Når Case IH her i høsten kommer landet rundt med den nye Axial-Flow 8250 demomaskine, vil
det være med en udfordring til friske mejetærskerpiloter og -ejere om en dyst i marken: ”Dig
og din mejetærsker mod vores demopilot og Axial-Flow 8250 med AFS Harvest Command”.


Mere skånsom tærskning og deraf bedre kernekvalitet, enkelt opbygning og lave vedligeholds
omkostninger er bare nogle af fordelene ved rotorprincippet i Axial-Flow mejetærskerne. Og det er
disse fordele som Case IH gerne vil ud at vise interesserede landmænd i løbet af høsten.
Nogle vil måske sige at disse fordele ikke er noget nyt ved en Axial-Flow, og det er korrekt, men det
nye på den Axial-Flow 8250, som der køres demo med i år, er AFS Harvest Command systemet,
som selv indstiller mejetærskerne imens der høstes.


”For rigtig at bevise hvad den nye Axial-Flow 8250 og AFS Harvest Command kan i marken, vil vi
gerne udfordre alle friske piloter der ude til en lille dyst” udtaler Morten Nørtoft Jørgensen, Marketing
Manager Case IH, Nordic & Baltic.


Dysten hedder Axial-Flow Challenge og kører lige nu på Case IH’s danske Facebook side, hvor man
kan se mere om Axial-Flow Challenge og tilmelde sig selv og sin maskine samt følge med igennem
høsten, hvordan det går med de enkelte ”challenges”.


Axial-Flow Challenge kommer til at blive en rimelig simpel og fair dyst, hvor der måles og vurderes
på tre ting: Spild, Kernekvalitet og Kapacitet – bedst ud af disse tre vinder dysten!


Målet er at besøge en masse landmænd, og gerne nogle der i dag kører med mejetærskere af andre
mærker, og konkurrencemomentet i det skulle gerne gøre det sjovt for den enkelte landmand og/eller
hans pilot, at tilmelde sig en demo af Axial-Flow.


”Vi glæder os til at komme ud i marken og dyste med en masse friske piloter. Om vi vinder alle
”challenges” kan vi jo ikke være sikre på, og det er jo også det, som skulle gøre det spændende for
dem der tilmelder sig – at det er muligt at slå Case IH” afslutter Morten Jørgensen.


***


Case IH er den professionelles valg, med mere end 175 års historie og erfaring inden for landbrugsindustrien. En
højtydende serie af traktorer, mejetærskere og ballepressere sælges og serviceres af et globalt netværk af
meget professionelle forhandlere, der arbejder engageret med at give kunderne suveræn support og den høje
service, der kræves for at kunne være produktiv og effektiv i det 21. århundrede. Yderligere oplysninger om
Case IHs produkter og serviceydelser kan findes online på www.caseih.com.
Case IH er et mærke ejet af CNH Industrial N.V., der er globalt førende inden for sektoren for produktionsmidler
og noteret på New York Stock Exchange (NYSE: CNHI) og på Mercato Telematico Azionario på Borsa Italiana
(MI: CNHI). Få yderligere information om CNH Industrial online på www.cnhindustrial.com.


Hent PDF