Case IH’s fire nye Vestrum-modeller fra 100-140 hk (maks.) på SIMA 2019 vandt Machine of the Year / Bliver nu opdateret med tagvindue og avancerede styresystemer / Med trinløs transmissionsteknologi (CVT) / Firecylindrede, firehjulstrukne modeller kombinerer førsteklasses konfiguration med kompakte mål og fremragende manøvredygtighed / Højtydende hydraulik ideel til frontlæsserarbejde / Moderne finish deler design med de større Case IH-modeller
Case IH’s nye Vestrum CVXDrive-traktorer blev modtaget godt af dommere og kunder på SIMA 2019 og fik tildelt prisen Machine of the Year 2019 i kategorien for mellemstore traktorer.
Serien består af fire modeller fra 100 til 140 hk (maks.), og de kombinerer de kompakte mål, manøvredygtigheden og brugervenligheden fra de firecylindrede modeller med den avancerede teknologi, førsteklasses specifikation og komforten fra virksomhedens større modeller.
Den nye serie omfatter den første Case IH-traktor i 100 hk-klassen med virksomhedens populære trinløse CVXDrive-transmission samt APM (Automatic Productivity Management), der er med til at øge driftseffektiviteten og brændstoføkonomien.
”Det er fantastisk at se denne nye traktors succes,” siger David, Schimpelsberger, Product Marketing Manager hos Case IH. ”Vi har allerede modtaget hundredvis af ordrer fra alle de europæiske markeder. Kombinationen af førsteklasses funktioner og CVXDrive-transmissionen gør dem til et fantastisk valg til blandede bedrifter og kvægbrug, maskinstationer samt virksomheder, der arbejder med vedligeholdelse af veje, som har brug for en traktor, der føler sig lige så godt tilpas i marken, på vejen eller til anvendelse med læsserarbejde på begrænset plads.
”Navnet ’Vestrum’ betyder ‘din’ på latin, og det afspejler, at det at vælge en ny traktor er et meget personligt valg. Selv om den er nyhed i år, annoncerer vi allerede yderligere ekstra funktioner.”
Brændstofeffektive, kraftige og rene motorer
Vestrum passer ind i Case IH’s sortiment mellem Luxxum-modellerne fra 100-120 hk og Maxxum-traktorerne på 115-145 hk. Modelbetegnelsen for Vestrum 100 CVXDrive, Vestrum 110 CVXDrive, Vestrum 120 CVXDrive og Vestrum 130 CVXDrive angiver motorens nominelle hestekræfter ved 2.200 omdr./min. De maksimale ydelser på 110, 120, 130 og 140 hk udvikles fra 1700 til 1900 omdr./min.
Vestrum CVXDrive drives af en firecylindret FPT-motor på 4,5 liter med common rail-indsprøjtningssystem, meget avanceret wastegate-turbolader og mellemkøler, så den kan udvikle en kraftig momentstigning ved lav motorhastighed. Maksimale momenter på 520 Nm, 551 Nm, 610 Nm og 630 Nm for de fire modeller udvikles ved bare 1300 omdr./min., og branchens førende serviceintervaller på 600 timer for motoren reducerer nedetid og driftsomkostninger.
Med en fantastisk brændstoføkonomi opfylder de EU’s Stage V-emissionsstandarder, hvilket betyder, at partikler er reduceret med yderligere 40 %. Hjertet i det nye system er FPT’s multipatenterede HI-eSCR2-system med selektiv katalytisk reduktion (SCR), der er helt vedligeholdelsesfrit. Alle komponenter er fuldt integrerede i det kompakte og komplette efterbehandlingssystem, der desuden indeholder dieseloxidationskatalysator og indsprøjtning af dieseludstødningsvæske (AdBlue).
Transmissionsteknologi
Case IH har to årtiers erfaring med trinløs transmissionsteknologi. Muligheden for at adskille motorens hastighed fra hastigheden fremad gør CVXDrive-modellerne ideelle til opgaver som kørsel på vej eller i marken til græsslåning, ballepresning, let jordbehandling og specialopgaver.
CVXDrive giver trinløs kørsel op til 40 km/t, der ved hjælp af ‘Eco’-indstillingen kan nås ved en motorhastighed på kun 1700 omdr./min., så brændstofforbruget reduceres. Transmissionen er forsynet med dobbeltkoblingsteknologi, der giver umærkbare, fuldautomatiske skift mellem de to mekaniske områder og sikrer, at der er fuld trækkraft til rådighed i hele hastighedsområdet. Active Hold Control holder traktoren stationær, med eller uden last og uden at anvende bremserne, og der er som standard monteret en automatisk parkeringsbremse.
APM (Automatic Productivity Management) integrerer perfekt interaktionen mellem motor og transmission, og resultatet er en smidig, effektiv, komfortabel betjening af traktoren. For at spare brændstof reducerer systemet automatisk motorens hastighed, når den registrerer, at der er behov for mindre effekt, som f.eks. når der skiftes fra tungere til lettere jorde ved kultivering, eller hvis behovet fra det hydrauliske system reduceres.
Der overføres effekt fra CVXDrive-transmissionen til jorden med en lang række forskellige dæk, hvor de største er 600/65 R38.
Kraftig hydraulik opfylder alle krav
Hydrauliksystemerne og redskabsforbindelserne på Vestrum CVXDrive-modellerne er beregnet til at håndtere selv de hårdeste opgaver og opfylde så godt som alle krav. Disse traktorer kan fra fabrikken leveres forberedt til montering af en Case IH LRZ 120-frontlæsser, der styres elektrohydraulisk med et joystick i kabinen, hvilket gør den komfortabel og enkel at betjene.
Med EHC (Electronic Hitch Control) kan det bageste liftophæng løfte op til 5600 kg, og den tryk- og flowkompenserende pumpe med variabel fortrængning (PFC) leverer op til 110 liter/min. Foragerautomatikken HMC II, der kører på ISOBUS III til maksimal effektivitet, automatiserer gentagne operationer, reducerer førerens træthed og øger produktiviteten.
Active Ride Control er en del af standardspecifikationen sammen med udvendige betjeningselementer til bageste ophæng, hydraulik og PTO. Der kan fås op til syv mekanisk og elektronisk styrede, hydrauliske fjernventiler sammen med en Power Beyond-port med op til 110 liter/min.
Stærk og manøvredygtig
Vestrum CVXDrive er forsynet med en meget holdbar foraksel, der har en tilladt belastning på 3700 kg, og styrevinklen på 55° er med til at opnå en lille venderadius på 4,5 m. Mulighed for affjedret og bremset foraksel. En robust frontlift er fuldt integreret i chassisrammen med en maksimal løftekapacitet på 2300 kg. På alle Vestrum CVXDrive-modellerne er det muligt at få frontliftsstyring.
Forreste PTO arbejder ved 1000 omdr./min., og bageste PTO giver tre hastigheder, 540/540E/1,000 omdr./min., med mulighed for 540E/1,000/1,000E omdr./min. eller 540/1000 omdr./min. som tillæg, og kørehastighedsafhængig PTO kan fås på alle konfigurationer.
Førsteklasses komfort
Vestrum CVXDrive-traktorer er udstyret med en luksuriøs, komfortabel kabine med fire stolper og affjedring, der giver fremragende udsyn hele vejen rundt og en fantastisk kørekomfort. Betjeningselementerne er arrangeret som i Case IH’s større traktormodeller for at sikre, at brugere, der er vant til at anvende Case IH-traktorer, vil finde det let at betjene Vestrum, samtidig med at nye brugere hurtigt vil blive fortrolige med deres nye Vestrum-traktor.
Case IH’s velkendte Multicontroller-armlæn er monteret som standard for at sikre let og intuitiv betjening af alle funktioner. Du kan justere alle de primære indstillinger med AFS PRO 700-skærmen, og en Bluetooth-radio med håndfri funktion gør det let at tale i telefon i denne støjsvage kvalitetskabine.
Endvidere sikrer en lang række konfigurationsmuligheder som kabineaffjedring, klimaanlæg, elektrisk justerbare sidespejle med varme samt et stort udvalg af affjedrede komfortsæder stressfrit arbejde, selv på de lange dage.
2020 Vestrum-modellerne har yderligere funktioner, herunder et lavt panoramaglastag, der øger udsynet og skaber en endnu lysere og rummelig fornemmelse i kabinen, samtidig med, at den lave højde bevares, så det er let at komme ind i lave bygninger. Af andre nye funktioner kan nævnes en forrudevisker med et viskerområde på 235°, så udsynet forbedres, en køleboks foran rattet samt de automatiske AFS AccuGuide™-styresystemer, der også findes på de større Maxxum-modeller.
Vestrum vil kunne leveres fra sidste kvartal i 2019.
***
Pressemeddelelser og fotoer: http://mediacentre.caseiheurope.com
Case IH er den professionelles valg, med mere end 175 års historie og erfaring inden for landbrugsindustrien. En højtydende serie af traktorer, mejetærskere og ballepressere sælges og serviceres af et globalt netværk af meget professionelle forhandlere, der arbejder engageret med at give kunderne suveræn support og den høje service, der kræves for at kunne være produktiv og effektiv i det 21. århundrede. Yderligere oplysninger om Case IH’s produkter og serviceydelser kan findes online på www.caseih.com.
Case IH er et mærke ejet af CNH Industrial N.V., der er globalt førende inden for sektoren for produktionsmidler og noteret på New York Stock Exchange (NYSE: CNHI) og på Mercato Telematico Azionario på Borsa Italiana (MI: CNHI). Yderligere oplysninger om CNH Industrial kan findes online på www.cnhindustrial.com.