Brand

Case IH lancerer webserien "Ude i marken"

27 apr 2016

​9 videoer, der lanceres mellem 25. april og 13. maj, og som viser udfordringerne ved moderne landbrug

Den 25. april præsenterede Case IH den første episode af virksomhedens nye webserie på YouTube.  Serien starter med en introduktion til landmænd fra 8 lande verden over. I løbet af de næste 3 uger vil seerne kunne følge de udfordringer, som disse landmænd må overvinde lige fra forberedelsen af marken og til høsten.

"Den gennemsnitlige forbruger i den udviklede verden tager mad som en selvfølge", siger Case IH Brand President Andreas Klauser. "Den er let tilgængelig, forholdsvis billig, og der er uendeligt udvalg i det nærmeste supermarked. Landmænd er blevet så effektive, at det i EU kun er 5 % af befolkningen, der arbejder med at dyrke vores mad. I USA er gårdene tit større, og her er kun 2 % af befolkningen, der er involveret i landbrug. Det betyder, at meget få mennesker egentlig ved præcist, hvordan deres mad dyrkes. I denne webserie vil vi gerne fortælle historien om, hvordan så få landmænd kan klare en lang række udfordringer for at fremskaffe en konstant forsyning af fødevarer til forbrugere i hele verden."

For at producere denne serie rejste holdene til Australien, Brasilien, Kina, Frankrig, Tyskland, Rumænien, USA og Zimbabwe for at dokumentere livet på 10 gårde. Disse gårde producerer en lang række forskellige produkter: sukkerrør til ætanol i Zimbabwe, mælk til osten Comté i Frankrig, sojabønner til fødevareproduktion og dyrefoder i Brasilien og USA, majs til fødevareproduktion i Kina, hvede i Australien og Rumænien samt sukkerroer i Tyskland for bare at nævne nogle få.

"Trods alle forskellene i gårdenes størrelse, afgrøder og kultur havde alle disse kunder en ting til fælles: den stolthed de lægger i deres daglige arbejde og i at brødføde verden. Den stolthed ligger der hårdt arbejde bag. De har så mange faktorer at jonglere med for at sætte mad på bordet, og det gør de meget pålideligt. Hos Case IH er vi beærede over, at disse landmænd alle sammen anvender vores udstyr i dette ædle foretagende,” slutter Klauser.

Du kan se denne serie ved at gå ind på Case IH's YouTube-kanal Case IH Europe

Kontakt din lokale Case IH-forhandler eller gå ind på CaseIH.com, hvis du ønsker yderligere oplysninger om udstyr fra Case IH. 


Hent PDF