Brand

I 2017 fejrer Case IH 175 år som førende inden for produktion af landbrugsudstyr

09 jan 2017

Case IH, der er globalt førende inden for landbrugsudstyr, påbegynder et års fejring af virksomhedens 175-års jubilæum i mærkets hovedkvarter i Racine, Wisconsin. Det var der, på bredden af Root River, at grundlæggeren Jerome Increase Case grundlagde Racine Threshing Machine Works. Hans tanke var at fremstille en revolutionerende maskine, der kunne gøre adskillelsen af kernerne efter høsten hurtigere.

”Jeg synes, det er fantastisk at se, hvor langt landbrugsudstyret og vores virksomhed er kommet i løbet af de sidste 175 år, især når man tænker på, at vi i dag står stærkere end nogensinde,” fortæller Case IH Brand President, Andreas Klauser.

”Det fælles tema, der altid har styret vores innovative tilgang, er at give kunderne stadig bedre teknologier, der sætter dem i stand til at dyrke landbrug mere effektivt og rentabelt.
Jerome Case startede denne tradition, efter at han havde arbejdet intensivt med landbrugsudstyr, inden han grundlagde sin egen virksomhed, og den var central i hele hans liv. Han mente, at alt udstyr, der blev produceret af hans virksomhed, skulle leve op til mærkets løfter, og det sørgede han personligt for. En berømt historie om ham fortæller, at han rejste til en anden stat for at undersøge et problem med et produkt, selv om han på det tidspunkt var godt oppe i årene. Disse principper inspirerer og leder os fortsat i dag.”
Virksomhedens start var tæt forbundet med den amerikanske økonomi, da amerikanske pionerer flyttede vestpå, hvor der blev grundlagt nye gårde, der forsynede de voksende befolkningscentre i den østlige del af landet. I 1869 gik Case videre med at fremstille den første dampdrevne traktor. Selv om den var forsynet med hjul, blev den trukket af heste, og den blev kun anvendt til at drive andre maskiner. I 1876 blev den første selvkørende, dampdrevne trækmaskine bygget. Efterhånden som dampmaskiner hurtigt erstattede heste til tærskning, blev J.I. Case Threshing Machine Company fra 1886 verdens største producent af dampmotorer.

I 1902 blev fem virksomheder lagt sammen til International Harvester Company i Chicago. Handlen blev formidlet personligt af J.P. Morgan, den amerikanske bankier, der på det tidspunkt var dominerende inden for virksomhedsfinansiering og industrikonsolidering. Virksomheden producerede sin første mejetærsker i 1915, og i 1923 blev Farmall®, verdens første traktor til rækkeafgrøder, lanceret. Den var et revolutionerende enhedssystem af traktorer og redskaber til pløjning, kultivering og høst. Den øgede produktiviteten, driftssikkerheden og sikkerheden. International Harvester solgte mere end fem millioner Farmall-traktorer, og i 1977 lancerede virksomheden den enestående Axial-Flow®-enkeltrotor mejetærsker. Den revolutionerede landbrugsbranchen med dens enkelhed, kernekvalitet, minimale kornspild, tilpasning til afgrøder, afpasset kapacitet og en høj gensalgsværdi. Axial-Flow-mejetærskere sætter stadig standarden for høsten i dag.

Case IH blev oprettet i 1985, da J. I. Case overtog landbrugsdivisionen af International Harvester, så Case og IH blev slået sammen til et mærke. Virksomhedens første produkt, Magnum-traktoren fra 160 hk og 240 hk, blev lanceret i 1987. Den blev den første traktor, der vandt Industrial Design Excellence Award. Magnum, nu med op til 380 hk, er fortsat en af de mest anerkendte traktorer, og der er solgt mere end 150.000 stk.

Den revolutionerende Quadtrac-traktor, der blev lanceret i 1996, satte en ny standard og er stadig uovertruffen. Steiger® Quadtrac 620 med op til 692 hk er verdens kraftigste serieproducerede traktor. Den har den største trækkraft samt minimalt marktryk.

Siden århundredskiftet, da Case IH genlancerede Farmall-mærket, har virksomhedens tekniske innovationer fortsat været imponerende.

• Case IH Advanced Farming Systems (AFS™), med en nøjagtighed på 2,5 cm, har været førenden inden for præcisionslandbrug i mere end to årtier og givet landmænd mulighed for at øge produktivitet og rentabilitet ved hjælp af satellitteknologi
• Den første Case IH traktor med trinIøs transsmission blev solgt i år 2000. CVX transmissionen gør det muligt for taktoren at yde en optimal balance mellem effekt og brændstofeffektivitet
• Med patenterede ‘Efficient Power’-motorteknologier kan Case IH’s udstyr opfylde de seneste trin IV-emissionsstandarder (Stage IV) uden komplekse systemer til recirkulation af udstødningsgas eller partikelfiltre
• I 2014 blev Magnum 380 CVX ‘Tractor of the Year 2016’ på den internationale udstilling EIMA i Bologna, Italien. Samme år lancerede Case IH endvidere Rowtrac CVX, der kombinerer fordelene fra bæltetraktorer med traktorer med hjul
• Case IH’s prisbelønnede præstation fortsatte i 2015, da den nye Optum CVX-traktor blev udnævnt til ‘Machine of the Year 2016’ på Agritechnica. Dommerne var imponerede af dens fantastiske ’power pack’-design, det fremragende forhold mellem effekt og vægt, dens manøvredygtighed, effektivitet og driftssikkerhed.
• Optum 300 CVX opnåede anerkendelsen ‘Tractor of the Year 2017’ på 2016 EIMA, den internationale messe for landbrugsmaskiner i Italien, hvor dommerne roste dens store effekt og lave vægt, hvilket opfylder kravene fra europæiske landmænd. Deres beslutning anerkender Case IH’s filosofi ‘fokus på landmanden’ og Optum CVX’s betydning i det voksende segment for høj effekt/kompakt design på traktormarkedet
• Gæster på 2016 Farm Progress Show i USA blev meget overraskede, da Case IH afslørede sin selvkørende traktor. Dette banebrydende koncept, der kan arbejde selvstændigt med en lang række markredskaber, er beregnet på at gøre landbruget mere effektivt, økonomisk og miljøvenligt på et tidspunkt, hvor landmænd i mange dele af verden i stadig stigende grad har svært ved at finde uddannet arbejdskraft.

“Case IH’s 175-års jubilæum er et bevis på mange års kvalitet, udholdenhed og fremskridt. Det er desuden en lejlighed til at tænke over vores ledende principper for innovativ udvikling, effektivitet og agronomisk design, en filosofi, der vil fortsætte i fremtiden, tilføjer Andreas Klauser.

“Jeg er sikker på, at hvis Jerome Case kunne se virksomheden i dag, ville han straks se, at de kerneværdier, som han stod for i alle de år, stadig er kernen i alt, hvad vi gør. Jeg er ikke i tvivl om, at han ville bifalde vores ide om at inddrage kunderne i alle nye serier, modeller og produktopdateringer via vores Customer Driven Product Design, men vi kan kun gætte på, hvad han ville sige til den selvkørende traktor!
“Når jeg ser på den fantastiske forvandling, landbruget har gennemgået i løbet af de sidste 175 år, er det meget spændende at tænke på, hvordan udviklingen vil være de næste 175 år. Jeg er sikker på, at det vil blive diskuteret, når vi fejrer sammen med kunder, forhandlere og medarbejdere.”


Hent Zip-arkiv Hent PDF