Brand

Case IH fejrer 175 år med produktion af landbrugsudstyr

24 jul 2017

I 2017 markeres de 175 år, der er gået siden grundlæggelsen af Case IH’s virksomhed / Innovationer omfatter den første succesrige damptraktor til landbruget, den første enkeltrotormejetærsker og den første knækstyrede, kraftige traktor med fire bælter

I 2017 fejrer Case IH sit 175. jubilæum for virksomhedens grundlæggelse som producent af landbrugsudstyr. Lejligheden markeres med en speciel Puma 175-jubilæumstraktor i begrænset antal, fulgt af en række produktopgraderinger ved en pressesammenkomst i Slovakiet.

I 1842 grundlagde Jerome Increase Case sin virksomhed for landbrugsudstyr af sammen navn i den amerikanske by Racine i Wisconsin, hvor landbrugsvirksomheden Case IH stadig har sit hovedkvarter. Efter at have arbejdet grundigt med landbrugsudstyr etablerede han Racine Threshing Machine Works på bredden af Root River. Han fokuserede på fremstillingen af maskiner, der hurtigere kunne udskille kernerne efter høsten.

Virksomhedens start hang tæt sammen med den amerikanske økonomi, efterhånden som amerikanske pionerer flyttede vestpå, og nye gårde blev etableret der for at brødføde de voksende befolkningscentre i det østlige USA. Da efterspørgslen efter mekaniserede metoder til forbedring af andre sider af landbruget steg, lancerede Case i 1869 branchens første damptraktor. Denne første model var stadig hestetrukket, og den blev anvendt til at drive andre maskiner, men i 1876 byggede virksomheden sin første selvkørende damptraktormotor. Da dampmotorer hurtigt begyndte at erstatte heste som drivkraft til tærskning, var J I Case Threshing Machine Company i 1886 vokset til at være verdens største producent af dampmotorer.

Seksten år senere, i 1902, betød separate udviklinger, at fem virksomheder, der alle var involveret i fremstillingen af høstudstyr, fusionerede til International Harvester Company. Den nye virksomhed fik hovedkvarter i Chicago, og handlen blev personligt formidlet af J. P. Morgan, den amerikanske bankier, der på det tidspunkt var dominerende inden for virksomhedsfinansiering og -fusionering. I 1915 producerede IH sin første mejetærsker, og otte år senere lanceredes Farmall, verdens første traktor til rækkeafgrøder. Den var en del af et revolutionerende enhedssystem af traktorer og redskaber til alle større opgaver på gården, der øgede produktiviteten, driftssikkerheden og sikkerheden. Virksomheden solgte mere end 5 millioner Farrmall-traktorer.

I 1977 lancerede IH et nyt mejetærskerdesign, der skulle revolutionere høsten med stor kapacitet og en grundigere og alligevel mere skånsom tærskning, end det tidligere havde været muligt. AxialFlow-mejetærskeren var revolutionerende i al sin enkelhed og tilpasning til afgrøderne. Her var cylinder, tærskebro og halmrystere fjernet og erstattet af en enkelt længdegående rotor og tærskebro, der håndterede både tærskning og udskillelse. Det var et kæmpestort fremskridt med hensyn til kornkvalitet og reduceret spild.

Case IH blev oprettet i 1985, kort tid efter at det daværende moderselskab for J. I. Case overtog landbrugsdivisionen af International Harvester, så Case og IH blev slået sammen til et mærke. Det første produkt, der blev udviklet af den sammensluttede gruppe af designere og ingeniører, var Magnum-traktoren,et helt nyt design med 155-246 hk, lanceret i 1987. Den blev den første traktor, der vandt Industrial Design Excellence Award. I dag, efter salget af mere end 150.000 modeller, fastholder Magnum sine kerneegenskaber, men den har fået helt nyt design, hvor der nu kan fås modeller med op til 419 hk og med en enestående mulighed for Rowtrac-bælter bagpå. 

I 1996 lancerede Case IH den revolutionerende Quadtrac, branchens første knækstyrede traktor med mange hestekræfter og gummibælter. Den havde bevægelige bælter i hvert hjørne, hvilket sikrer maksimal kontakt med jorden hele tiden, samt knækstyring så vendingerne udføres smidigt og uden ujævnheder. Den første model havde 360 hk. I dag krones den helt reviderede serie af Quadtrac 620, der yder maks. 692 hk, hvilket gør den til verdens stærkeste produktionstraktor.

I samme periode lancerede Case IH desuden sin første AFS-teknologi (Advanced Farming System), så landmændene kunne begynde at drage fordel af innovationer som automatisk styring og udbyttekortlægning. Med niveauer for gentagelighed på helt ned til 2,5 cm har AFS været med til at maksimere effektiviteten af forbrugsstoffer og reducere spild. 

I år 2000 blev den trinløse transmission lanceret på Case IH’s traktorer i mellemklassen. En teknologi, der efterhånden blev introduceret på modeller fra Maxxum-serien til Quadtrac-seriens topmodeller. Siden da er trinløse transmissioner blevet anerkendt overalt for deres fordele fra trinløs kørsel til muligheden for at arbejde med en indstillet motorhastighed eller fremadgående hastighed.

I dag. Case IH fokuserer fortsat på innovationer, der er med til at gøre landbruget mere produktivt. EfficientPower-teknologier er med til at opfylde den seneste Stage IV-emissionslovgivning, uden at det er nødvendigt med komplekse systemer til recirkulation af udstødningsgas eller partikelfiltre. Traktorer som Magnum 380 CVX og Optum 300 CVX har vundet en lang række europæiske priser, der er en anerkendelse af de fordele, deres design giver landbruget. Case IH fokuserer fortsat på fremtiden, hvilket bevises af innovationer som f.eks. den selvkørende koncepttraktor, der blev afsløret på 2016 Farm Progress Show i USA, og som er beregnet på at klare mangel på arbejdskraft og producere mad så effektivt som muligt.

”Case IH’s 175 års jubilæum understreger mange års kvalitet, vedholdenhed og fremskridt,” siger Peter Friis, der for nylig er blevet udnævnt til markedsføringsdirektør for Case IH Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA).

”Det giver os desuden lejlighed til at tænke over vores ledende principper for innovativ udvikling, effektivitet og agronomisk design, der skaber en filosofi, der vil fortsætte i fremtiden.

Når vi ser på den fantastiske forvandling, landbruget har gennemgået i løbet af de sidste 175 år, er det meget spændende at tænke på, hvordan udviklingen vil være de næste 175 år.”


Hent Zip-arkiv Hent PDF