Products

Ny semi-powershift-transmission med otte hastigheder føjes til semi-powershift-transmissionen med fire hastigheder og CVX-transmissionen, så der nu er flere valgmuligheder i Maxxum-serien

24 jul 2017

ActiveDrive 8 giver otte powershift-trin i hvert af de tre områder / I alt 24 hastigheder i fremadgående gear og bakgear / Kan fås på Maxxum Multicontroller-modeller / Nye navne til transmissionerne betyder, at den velkendte powershift med fire hastigheder nu benævnes ActiveDrive 4, og CVX benævnes CVXDrive, så man får en tydelig markering af mærket / Af andre nyheder kan nævnes mekaniske eller elektroniske fjernventiler

Med lanceringen af ActiveDrive 8-transmissionen er det nu muligt at få en ny semi-powershift-transmission med otte powershift-trin i hvert af tre områder til Case IH Maxxum-traktorer. Den føjes til de eksisterende semi-powershift-transmissioner med fire hastigheder og de trinløse transmissioner på Maxxum-traktorer, der er blevet omdøbt til henholdsvis ActiveDrive 4 og CVXDrive.

ActiveDrive 8 kan fås på Maxxum Multicontroller-modeller og giver i alt 24 hastigheder i både fremadgående gear og bakgear. Transmissionen har en række funktioner, der er beregnet på at gøre traktoren mere effektiv og føreren mere afslappet.

Den ene serie, der omfatter hastigheder op til 10,2 km/t, er specielt designet til tungere trækarbejde. Til specialopgaver, der kræver meget lave hastigheder, som f.eks. grøntsagsdyrkning, kan ActiceDrive 8 endvidere fås med ekstra krybegearshastigheder. Den anden serie af arbejdsmaskiner dækker næsten 90 % af alle krav til anvendelse i marker, på græs og med læsser. Det betyder, at traktoren kan anvendes ved fuld belastning uden momentafbrydelse fra 1,6 - 18,1 km/t. Til kørsel på vej er transmissionen konstrueret således, at den starter i område tre, hvorpå en overspringsfunktion gør det muligt at bevæge sig hurtigt op igennem powershift-hastighederne. En automatisk skiftefunktion betyder, at traktoren kan indstilles til automatisk at køre igennem otte hastigheder og gennem alle 16 gear i de to øverste områder på vejen. En kick-down-pedalfunktion kan anvendes til at omgå transmissionens automatik og få den til skifte ned.

Til betjeningen af transmissionen er en koblingspedal ikke længere nødvendig, hvilket gør denne transmission velegnet til effektkrævende opgaver, hvor momentum er vigtigt, som f.eks. kultivering eller græsslåning med dobbelte eller tredobbelte slåmaskiner. En powershuttle sikrer, at der ikke mistes træk eller trækkraft ved retningsændringer på skråninger, og en bremseudkoblingsfunktion gør det let og sikkert at standse ved vejkryds, eller når der skal stables baller med en læsser. Det er muligt at modulere både skift af gear og retning, så der opnås en hurtigere eller langsommere respons passende til den aktuelle opgave.

Maxxum Multicontroller-modeller gør både traktor og fører mere produktive, takket være Case IH's unikke Multicontroller-armlæn og dets joystick, der lægger flere betjeningsfunktioner i førerens fingerspidser. Fra fuld betjening af transmissionen med tommelfingerbetjente betjeningselementer til powershift og powershuttle til motorens hastighedskontrol og betjeningen af de elektroniske fjernventiler, alt er lige ved hånden. Disse traktorer kan nu specificeres enten med mekaniske eller elektroniske fjernventiler.

I tråd med lanceringen af ActiveDrive 8 er den gennemprøvede semi-powershift med fire hastigheder monteret på Maxxum-standardmodellerne blevet omdøbt til ActiveDrive 4. Med 16 gear fremad og 16 bakgear tilbyder transmissionen en tophastighed på 40 km/t.

Case IH CVXDrive-transmissionen er den tredje mulighed på Maxxum-serien, og den kan specificeres på modellerne fra 116-145 hk, så der opnås trinløs kørsel op til 50 km/t og muligheden for at programmere til en indstillet fremadgående hastighed eller motorhastighed og dermed øge effektiviteten.

I den øvre ende af Maxxum-serien findes nu en sekscylindret Maxxum 150 CVX med 175 hk (maks.). Både den sekscylindrede Maxxum 150 Multicontroller og Maxxum 150 CVX vil kunne fås fuldt ud fra tredje kvartal i 2018. Med denne traktor tilbyder Case IH nu branchens letteste, mindste traktor med en sekscylindret motor i denne effektklasse. Maxxum-traktorer drives af FPT Industrials firecylindrede motorer på 4,5 liter og de sekscylindrede, turboladede og mellemkølede motorer på 6,7 liter, der begge opfylder Stage IV-emissionsbestemmelserne med Hi-eSCR-systemet med selektiv katalytisk reduktion.


Hent Zip-arkiv Hent PDF