Brand

Case IH og The Climate Corporation går sammen om at levere tovejsdeling af data

02 feb 2018

Case IH vil give sine kunder mulighed for at kunne dele maskindata i realtid direkte med The Climate Corporation for at øge produktiviteten og effektiviteten i marken

 

Case IH og The Climate Corporation, et datterselskab af Monsanto Company, offentliggjorde i dag et nyt partnerskab, der vil udvide og udvikle deres udvalg af muligheder for datadeling for at hjælpe landmænd med visualisering i realtid og beslutningstagning. Case IH vil sikre sine kunder tovejsdatakonnektivitet mellem AFS Connect™-præcisionslandbrugsplatformen og The Climate Corporations digitale landbrugsplatform Climate FieldView™, der er branchens førende.

“Med denne aftale får Case IH’s kunder endnu større muligheder inden for agronomi og præcisionslandbrug,” siger Case IH Brand President, Andreas Klauser. “Med dette partnerskab vil Case IH levere det absolut bedste inden for visualisering af mark- og maskindata samt værktøjer til beslutningstagning og support. Når vores kunder har adgang til disse oplysninger i hele vækstsæsonen, vil deres produktivitet og rentabilitet blive øget.
“I mere end 20 år har AFS stået for åben arkitektur til at forenkle arbejdet i marken og give fleksibilitet, hvad angår deling og anvendelse af data. Vi er glade for at fortsætte dette engagement med en løsning, der konstant udvikler sig, og som er indrettet på at opfylde vores kunders behov.”

Dette partnerskab giver Case IH’s kunder en unik funktionalitet med maskin- og markdata i realtid, herunder doseringer, der både kan modtages og sendes via Climate FieldView ved hjælp af AFS Connect-platformen. I dag giver denne integration med Climate FieldView et af de mest omfattende datasæt, der kan fås. Dette ekstra niveau af datakonnektivitet i realtid vil give landbrugsbedrifter mulighed for at finjustere markarbejdet og dermed yderligere øge deres produktivitet og effektivitet i marken med alle deres eksisterende maskiner.

“Case IH-kunder, der anvender Climate FieldView og de nye funktioner, der muliggøres med Case IH’s maskindata gennem dette partnerskab, vil få nye muligheder for effektivt markarbejde og produktivitet med disse data,” siger Robert Zemenchik, Case IH AFS Global Product Manager. “Dette partnerskab accelererer vores databaserede fokus på optimering af landbrug og maskiner for Case IH og vores kunder.”
 
Ud over fordelene i marken vil dette partnerskab udmønte sig i flere løsninger, der vil give forhandlere, der tilbyder Climate FieldView, flere værktøjer til proaktiv support af deres kunder. Begge virksomheder arbejder på at give landmænd mulighed for at dele maskinoplysninger i realtid med deres lokale forhandler, så de kan få support endnu hurtigere.

Kunder, der anvender Climate FieldView, der kan fås gennem Case IH-forhandlere, kan se frem til ekstra funktioner i deres Climate FieldView-kabineudstyr i løbet af 2018.


Hent Zip-arkiv Hent PDF