Case IH vinder et bud på en stor maskinordre fra en ledende ukrainsk landbrugsvirksomhed / Handlen omfatter 50 maskiner, herunder traktorer, sprøjter og maskiner til jordbehandling / Med denne aftale kan virksomheden dyrke et større areal
I forbindelse med et af de største salg af traktorer og landbrugsmaskiner i landet i nyere tid har landbrugsvirksomheden Epicenter K udvidet sin maskinflåde i en handel til en værdi af $11m, og disse maskiner vil hjælpe virksomheden med at håndtere et udvidet landbrugsareal. Traktorerne, sprøjterne og jordbehandlingsredskaberne leveres af Case IH importøren Titan Machinery Ukraine, der er en del af et selskab, som er en af verdens største distributører af Case IH udstyr, og som har mere end et dusin filialer i Europa, herunder i Bulgarien, Rumænien, Ukraine og Serbien. Det har også et netværk med 105 filialer og forhandlere i hjemlandet USA.
Aftalen omfatter købet af 50 separate enheder, omfattende to QuadtracTM 600 knækstyrede bæltetraktorer, 19 MagnumTM 340 traktorer, 17 Patriot® 4430 sprøjter og 12 True-TandemTM 335VT til vertikal jordbehandling.
Epicenter K håndterer et landbrugsareal på mere end 110.000 hektar og har arbejdet i Ukraine siden 2015. Virksomheden har udvidet sit landbrugsareal betydeligt i de senere år med besiddelser hovedsageligt koncentreret i områderne Cherkasy, Khmelnytsky, Ternopil, Vinnytsia og Kyiv, og der er planer om yderligere ekspansion. Afgrøderne er hovedsageligt vinterhvede, solsikker, majs og vinterraps.
Forhandlingerne om maskinkøbet startede i sommeren 2017, og de blev understøttet af en lokal praktisk demonstration af udstyret. Epicenter K lagde købet af udstyret i udbud og modtog tilbud fra forskellige producenter, der er til stede i Ukraine og kan levere de maskiner, som virksomheden har brug for. Beslutningen om at vælge Case IH var baseret på forholdet mellem pris og kvalitet, et komplet forhandlernet og de valgte produkters unikke fordele. Disse fordele er blandt andet QuadtracTM traktorernes bælte-teknologi samt knækstyring, der gør det muligt at påbegynde arbejdet tidligere på sæsonen under forhold, hvor andre typer af traktorer med hjul eller bælter kunne medføre jordkomprimering og skade, og det unikke Aim Command FlexTM system til Patriot® sprøjter, hvor føreren kan styre afgivelsen ved dyserne gennem en automatisk justering af den anvendte mængde i forhold til specifikke sprøjteparametre og hastighed.
De endelige betingelser for køb, levering, service og specifikation af udstyret blev diskuteret på vores stand på 2017 Agritechnica messen i Hannover, hvor topledelsen fra Case IH, Titan og Epicenter K gav hinanden håndslag på handlen.
Aftalen bekræftede også parternes intention om et længerevarende samarbejde, og forhandlinger om salg af et stort antal Axial-Flow® 9240 flagship mejetærskere og 6,7m-brede Ecolo-Tiger® 875 tallerkenharver er allerede i gang.