Det ti uger lange program samler mere end 1.000 sælgere hos forhandlere fra regionerne Europa, Mellemøsten og Afrika til undervisning i nye produkter og opdateringer / Mere end 60 traktorer og maskiner med i alt 10.000 hk til stede / Et område på over 500 ha giver muligheder for realistisk undervisning og anvendelse /
Opdateringer af Maxxum-, Luxxum-, Puma- og Optum-traktorerne, der produceres i St. Valentin, plus teleskoplæsserserien Farmlift har været fokus for en af de største begivenheder, der nogensinde har været arrangeret for Case IH-forhandleres salgspersonale fra regionerne Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA) og flere, i løbet af et intensivt kursusforløb afholdt på en central placering i Europa.
På en stor gård nær Bratislava i Slovakiet deltager grupper af forhandlere i det ti uger lange kursus. Hver enkelt deltager kunne deltage i undervisning i små grupper, hvor de kunne lære teorien bag Case IH’s sidste nye produktudviklinger. Det 500 ha store område betød, at der var tilstrækkelig plads til, at deltagerne kunne få så meget tid i praksis som muligt med betjening af maskinerne på stedet.
”Blandt højdepunkterne var det sidste nye inden for Case IH’s præcisionslandbrug, herunder opdateringer af Advanced Farming System (AFS) samt det nye AccuTurn Pro-system, der er en kombination af Headland Management Centre II og AccuTurncreate,” forklarer Gavin Enright, der står for sælgerundervisningen i EMEA-regionen.
“Vi præsenterede desuden forhandlerne for de sidste nye tilføjelser til Maxxum-traktorerne, inklusive Active Clutch-systemet, der gør det muligt at koble drevet fra uden bremsepedalen, samt den nye ActiveDrive 8 semi-powershift med 8 trin, der har været med til, at Maxxum 145 Multicontroller har fået tildelt titlen Machine of the Year for 2018.”
“Endvidere var det muligt at gennemgå og køre de nye X-basismodeller Puma 140, 150 og 165, og deltagerne blev præsenteret for de seneste opdateringer af Puma-modellerne med lang hjulafstand. Forhandlerne fik mulighed for at lære om forbedringer af foraksel og brændstofeffektivitet som f.eks. en ny justerbar blæser, en udstødningsbremse unik for denne klasse, fordelene ved en powershift/CVX-transmission samt ændringer, der er nødvendige som følge af EU’s rammedirektiv for traktorer.”
Nyheder i Optum CVX-serien blev også gennemgået, herunder lanceringen af en ny Optum 250 CVX-model med 250 hk i bunden af serien. Endvidere var der mulighed for at lære om forbedringer af præstation og funktioner af Farmlift-seriens teleskoplæssere, inklusive Stage IV-motorer med Hi-eSCR-emissionsteknologi, mulighed for en hydraulikpumpe med høj kapacitet på modellerne Farmlift 632, 735 og 935 samt øgede powershuttle-funktioner på Farmlift 635 og 742 plus nye LED-belysningspakker til alle modeller.
“Kurset var en mulighed for mange medarbejdere til at udvide deres viden om en række nyheder, der blev offentliggjort på Agritechnica i november i Hannover i Tyskland, mens andre emner var nye ved dette arrangement,” siger Mr Enright.
“Der var positiv feedback fra forhandlerne vedrørende produktudviklingerne og præsentationen af disse. For Case IH bekræfter det værdien af sådanne kurser, så forhandlerne får den produktviden og den vejledning, der vil understøtte deres salg og support af disse produkter.”