Products

Søllested Maskinforretning A/S er ny Case IH forhandler på Lolland-Falster, Møn og det sydlige Sjælland

20 aug 2019

Som en del af en global strategi om at dele aktiviteterne på de forskellige CNH-brands på forhandlerniveau har Case IH indgået en aftale med en ny forhandler på Lolland-Falster, Møn og det sydlige Sjælland.

Hos Case IH lægger vi stor vægt på at have en nærhed til kunden med private og lokale forhandlere over hele landet. For nylig har der vist sig en mulighed for at få en ny forhandler til at dække Lolland-Falster, Møn og det sydlige Sjælland med to lokale afdelinger.
Fremadrettet vil det således være Søllested Maskinforretning A/S, som vil varetage salg og service af Case IH på Lolland-Falster, Møn og det sydlige Sjælland.

”Vi glæder os rigtig meget til det nye samarbejde med Case IH. Case IH er en af de ledende maskinproducenter i verden og vi tror, at det er det rigtige valg og den optimale løsning for fortsat at levere service af høj kvalitet og sælge de bedste maskiner til vores kunder på Lolland-Falster, Møn og Sydsjælland” udtaler Torben Kepp-Jensen, Indehaver af Søllested Maskinforretning.
”Vores kunder og medarbejdere har bakket op og har vist stor interesse for Søllested Maskinforretning og hvad der skulle ske i fremtiden, hvilket jeg er yderst taknemmelig for, da det har været en turbulent tid, forretningen har været igennem” forsætter Torben Kepp Jensen.

”Vi er utrolig glade for at byde Søllested Maskinforretning velkommen i Case IH familien. Vi har stor tiltro til at dette er det helt rigtige både for Case IH, Søllested Maskinforretning og ikke mindst vores kunder” udtaler Business Director Markus Ågren. ”Søllested Maskinforretning har gennem en menneskealder solgt landbrugsmaskiner fra et andet amerikansk brand med god succes. Og de har en god kontakt til de professionelle landbrug på Lolland-Falster, Møn og Sydsjælland.”

Hidtil har salget af begge CNH’s landbrugsbrands været varetaget af samme forhandler på Lolland-Falster, Møn samt den sydøstlige del af Sjælland.
”Med muligheden for at få en ny stærk forhandler i Søllested Maskinforretning, har det været muligt at efterleve den globale strategi om at komme væk fra dual-brand forhandlere i Danmark” udtaler Network Development Manager for Case IH Jan Guldborg.

Udover det øget fokus, der opstår ved at forhandleren koncentrerer sig om ét traktor- og høstmaskinbrand, får Case IH med aftalen med Søllested nu to salgs- og servicelokationer på Lolland-Falster, hvor der tidligere kun var ét servicested. Dermed efterlever Case IH også ønsket om at øge nærheden til de mange kunder i denne vigtige region af Danmark.

”Nu starter et nyt og spændende kapitel for Søllested Maskinforretning, og vi glæder os til at byde såvel nye som gamle kunder velkommen” afslutter Torben Kepp Jensen.

Med venlig hilsen
Case IH & Søllested Maskinforretning

***

Case IH er den professionelles valg, med mere end 175 års historie og erfaring inden for landbrugsindustrien. En højtydende serie af traktorer, mejetærskere og ballepressere sælges og serviceres af et globalt netværk af meget professionelle forhandlere, der arbejder engageret med at give kunderne suveræn support og den høje service, der kræves for at kunne være produktiv og effektiv i det 21. århundrede. Yderligere oplysninger om Case IHs produkter og serviceydelser kan findes online på www.caseih.com.
Case IH er et mærke ejet af CNH Industrial N.V., der er globalt førende inden for sektoren for produktionsmidler og noteret på New York Stock Exchange (NYSE: CNHI) og på Mercato Telematico Azionario på Borsa Italiana (MI: CNHI). Få yderligere information om CNH Industrial online på www.cnhindustrial.com.


Hent PDF