Nu lancerer Case IH et helt nyt koncept, som kan give kunderne den ultimative økonomiske sikkerhed omkring deres nye traktor.
SafeGuard Fast Pris hedder det nye tiltag fra Case IH, som sikrer at kunden kender sin præcise timepris på traktoren, og er garanteret at den ikke ændrer sig i aftalens løbetid.
”Vi ser en stigende interesse i markedet, for at have faste omkostninger på bedriftens maskiner, det vi i daglig tale kalder TCO (Total Cost of Ownership). Det er denne interesse vi nu kan imødekomme med SafeGuard Fast Pris”, udtaler Rasmus Buhl Christiansen, Case IH Distriktschef for Vestdanmark.
SafeGuard Fast Pris er et udlejningskoncept, og som navnet antyder, er det en del af Case IH SafeGuard programmet, som også består af:
- SafeGuard Service – en serviceaftale hvor kunden betaler en fast timepris for fuld service, og så udover at undgå de omkostningsmæssige udsving ved måske at have haft flere maskiner til en for en kort periode, også får traktoren tjekket igennem og opdateret regelmæssigt.
- SafeGuard Tryghed – en udvidelse af den alm. 1-års reklamationsret til f.eks. 3 eller 5 år. Det giver sikkerhed for at man ikke står med kedelige værkstedsregninger, hvis uheldet er ude.
Både SafeGuard Service og SafeGuard Tryghed er inkluderet i SafeGuard Fast Pris, hvilket gør at antallet af omkostningsposter som kunden skal tænke på minimeres til timeprisen, brændstof og de nødvendige forsikringer.
Konceptet omhandler en 3-årig lejeperiode, og gælder for fem nøglemodeller:
- Puma 150 CVX
- Puma 185 CVX
- Puma 200 PowerShift
- Puma 240 CVX
- Optum 300 CVX
Det er fem af de bedst sælgende Case IH modeller, som – med timepriser startende ved 118 kr. pr. time for Puma 150 CVX og op til 200 kr. pr. time for en Optum 300 CVX – inkluderer det mest gængse udstyr som er hhv. vores Komfort og Performance udstyrspakker. Men igen er der en vis fleksibilitet, da man mod en merpris pr. time kan tilkøbe udstyr man måtte ønske.
”En stor usikkerhed i et hvert maskinkøb er værdien af maskinen, når det som brugt skal handles næste gang. Med SafeGuard Fast Pris tilbyder vi kunden den ultimative økonomiske sikkerhed, samtidigt med en fleksibilitet til at skifte til en nyere model, når den forholdsvis korte lejeperiode på 3 år er gået” fastslår Martin Geert-Jørgensen, Case IH Distriktschef for Østdanmark.
Udover at fastlåse kundens omkostninger til en fast timepris, har SafeGuard Fast Pris den fordel for kunden, at der ikke er nogen kapitalbinding, så det nemt at komme i gang.
”Der har været rigtig meget snak om Operationel Leasing og fastpriskoncepter på maskiner over de seneste år, men det har ikke slået igennem i faktiske handler. Med lanceringen af SafeGuard Fast Pris, hvor vi tilbyder en stor sikkerhed samtidig med af timeprisen er yderst konkurrencedygtig med andre finansieringsformer, er vi da meget spændte på at se hvilket omfang dette kan få”, afslutter Morten Nørtoft Jørgensen, Case IH Marketing Manager for Norden & Baltikum.
***
Case IH er den professionelles valg, med mere end 175 års historie og erfaring inden for landbrugsindustrien. En højt ydende serie af traktorer, mejetærskere og ballepressere sælges og serviceres af et globalt netværk af meget professionelle forhandlere, der arbejder engageret med at give kunderne suveræn support og den høje service, der kræves for at kunne være produktiv og effektiv i det 21. århundrede. Yderligere oplysninger om Case IHs produkter og serviceydelser kan findes online på www.caseih.com.
Case IH er et mærke ejet af CNH Industrial N.V., der er globalt førende inden for sektoren for produktionsmidler og noteret på New York Stock Exchange (NYSE: CNHI) og på Mercato Telematico Azionario på Borsa Italiana (MI: CNHI). Få yderligere information om CNH Industrial online på www.cnhindustrial.com.