Topmodellen Case IH Puma 260 CVXDrive har klassens bedste kraft/vægtforhold og ultimativ konnektivitet / Ny kabine i høj kvalitet er den mest støjsvage Puma-kabine nogensinde / Avanceret semi-aktiv kabineaffjedring giver meget høj førerkomfort / Fremstillet i Østrig efter de højeste kvalitetsstandarder.
Case IH har valgt SIMA 2022 til præsentationen af den nye Puma 260 CVXDrive, den mest højtydende og avancerede Puma til dato. Denne model har enestående komfort og konnektivitet, kombineret med fremragende håndtering og kraftoverføring samt effektiv brændstofudnyttelse. Et aggressivt design og en række avancerede teknologier, hjælper landbrugsbedrifterne med at arbejde mere effektivt, mere produktivt og med at øge indtjeningen.
Med en optimal blanding af pålidelighed, kraft og økonomi er Puma blevet en stor succes verden over for Case IH siden lanceringen i 2008. Som den ultimative model i denne populære serie har 260 CVXDrive en unik kombination af funktioner til bedrifts- og flådestyring samt dataadministration, som fås hos Case IH og som styres fra traktorens rummelige, og meget komfortable kabine. Den nye traktor er designet i samarbejde med landmænd og entreprenører, og leverer høje niveauer af kraft, ydeevne og produktivitet med reducerede driftsomkostninger, samt øget oppetid takket være lange serviceintervaller og proaktive tilsluttede tjenester.
Centralt på denne nye topmodel er Case IH AFS Connect systemet bestående af AFS Pro 1200 touchskærmen, AFS Vision Pro styresystemet og AFS Vector Pro GPS-modtageren. Dette gør det muligt for førere at konfigurere funktioner til styring af traktoren og til præcisionslandbrug efter eget specifikke behov. Landmænd kan administrere og optimere bedrifts-, flåde- og administrationsdata på en PC eller på en mobil enhed til hver en tid, imens de udvidede fjernsupport-funktioner omfatter skærmdeling og service-support. AFS AccuGuide™ automatisk styring og AFS AccuTurn Pro foragerautomatik er teknologier, der gør det endnu nemmere at bruge traktoren og gør den mere produktiv, med en præcision ned til 1,5 cm med RTK+.
Christian Huber, Case IH Global Tractor Product Marketing Manager, udtaler: “Dette er den mest højtydende, teknologisk avancerede Puma nogensinde. Ud over at have 11% højere ydelse har den fået vigtige forbedringer, der øger produktiviteten, den er mere støjsvag og behagelig at arbejde med, og ejeromkostningerne er lavere.
Ydelsen leveres af en brændstofeffektiv FPT NEF sekscylindret motor med nominelt 260 hk samt en maks. ydelse på 280 hk uden effektstyring. Med effektstyring stiger dette til 302 hk ved arbejde med PTO, hydraulik eller i forbindelse med transport opgaver.
Den nye CVXDrive trinløse transmission er mere støjsvag og effektiv, og 40 km/t opnås ved bare 1.450 o/min for at optimere brændstofforbruget. Produktiviteten er forbedret yderligere med tilpassede indstillinger af den trinløse CVXDrive transmission, med det patenterede avancerede anhængerbremsesystem, der stabiliserer traktoren og anhængeren, og med op til 24 kraftige LED lygter, der forbedrer udsynet om natten.
Puma 260 CVXDrive er udstyret med større og kraftigere for- og bagaksler. Der fås 2.05m-diameter 710/70 R42 bagdæk, som forøger trykfladen med op til 18%, maksimerer trækkraften, lasteevnen og minimerer jordkomprimeringen. Perfekt til kunder, der har brug for højere ydelse, men ikke en større, tungere traktor. Den er udstyret med en baglift, der kan løfte 10.468 kg og et hydrauliksystem med et flow på op til 170 l/min.
Alt dette med de samme kompakte mål som den aktuelle Puma.
DEN MEST STØJSVAGE PUMA-KABINE NOGENSINDE
Når det kommer til komfort, sætter denne nye traktor en ny standard for Puma med øget plads, mere opbevaring og bedre udsyn. Det maksimale lydniveau inde i førerhuset er kun 66dB(A), hvilket kan sammenlignes med en luksusbil, hvilket gør den ekstremt komfortabel.
Den semi-aktive hydropneumatiske kabineaffjedring skærmer føreren mod traktorens bevægelser, og den kan justeres efter individuelle præferencer eller i forhold til skiftende terræn og giver fremragende køreegenskaber og optimal komfort. Case IHs avancerede affjedringssystem (AVS), der fås som ekstraudstyr, tager dette til et nyt niveau ved at integrere den semi-aktive kabineaffjedring, bagliften og forakselaffjedringen, hvor avanceret software reagerer på skiftende underlag og giver en endnu mere behagelig kørsel.
Det moderne mobile kontor giver føreren et fremragende udsyn, og kabinen har fået bredere trin, som gør det nemmere og mere sikkert at stige ind og ud. Der er godt placerede greb og håndtag, nye skærme med forbedret udsyn i siderne og en vinduesvisker med op til 240° dækning. Brændstoftanken på 460 liter er 15% større, med op til tre timers ekstra arbejdstid, før der skal tankes. Der findes også integreret opbevaringsplads til en værktøjskasse og andre vigtige servicedele, som så ikke skal medbringes i kabinen. En integreret vandbeholder gør det muligt for føreren at vaske hænder, en klar forbedring af hygiejnen og sikkerheden, når der eksempelvis arbejdes med sprøjter.
Indvendigt er der mange komfortable og praktiske funktioner, eksempelvis en fjernbetjeningsnøgle til brug i forbindelse med startknappen, en subwoofer til optimering af stereoanlæggets lydkvalitet, ekstra plads til personlige ejendele plus en integreret køleboks, som holder mad og drikke koldt og frisk. Der fås et lædersæde i høj kvalitet med aktiv affjedring som ekstraudstyr.
Centralt ved førerpladsen har det ergonomiske MultiController armlæn nu fået flere funktioner, som alle er nemme at bruge og som kan tilpasses fuldt ud. Dette er blandt andet en dreje- og trykknap, som gør det nemt for føreren at navigere på skærmen, genvejstaster med hurtig adgang, tilpassede fjernbetjeningsknapper med LED farvekoder plus ekstra programmerbare knapper til forskellige traktorfunktioner, AFS styring og ISOBUS-funktioner, mens Tractor Implement Management nemt forbinder traktoren med og sikrer kommunikation til og fra redskaber.
Puma 260 CVXDrives 750-timers serviceinterval er op til 50% længere sammenlignet med nogle af de vigtigste konkurrenter i dette markedssegment, og således bruges der mindre tid på vedligeholdelse og mere tid på arbejdet. Nem vedligeholdelse og driftssikkerhed er yderligere forbedret med et nyt hydrauliksystem, der har 30% færre samlinger og er mere støjsvagt, mens de nyudviklede elektrohydrauliske bagerste fjernventiler gør det muligt at koble de farvemærkede hydraulikforbindelser til og fra uden oliespild. Lignende ændringer af ledningsnettet har reduceret antallet af samlinger med 50%, hvorved det er blevet meget simpelt.