Products

Ny Optum AFS Connect: forbedret komfort og konnektivitet, som gør arbejdet lettere både for ejeren og for føreren

01 sep 2021

Ny kabine, nye betjeningselementer og øget konnektivitet blandt de vigtigste forbedringer / Helt nyt interiør med det nye Multicontroller armlæn, konfigurerbare betjeningselementer, AFS Pro 1200 monitor, tablet-instrumentering / Øjeblikkelig dataoverførsel og fjernovervågning med AFS Connect /

Case IH Optum CVXDrive traktorserien – en af mærkets mest sælgende modeller siden lanceringen i 2015, med dens kompakte design, høje ydelse og høje specifikationer – er blevet videreudviklet til den nye Optum AFS Connect serie, med en ny kabine, nyt interiør samt en konnektivitets-pakke, som er en fordel både for føreren og for ejeren.

Blandt de vigtigste ændringer er den nye kabine med mere plads, lavere støjniveau og bedre udsyn. Maskinen har fået et nyt Multicontroller-armlæn, konfigurerbare betjeningselementer, som gør det muligt at tilpasse traktoren og redskabet til føreren og opgaven, samt opgraderede luksuriøse kabinematerialer. Alle disse ændringer er udviklet til at gøre førerens arbejde nemmere, at øge effektiviteten og produktiviteten og i sidste ende øge indtjeningen for den virksomhed, der bruger traktoren.

De grundlæggende principper er bibeholdt, men raffineret

Optum AFS Connect serien består som den forrige serie af tre modeller, med en nominel effekt på 250 hk, 270 hk og 300 hk, alle med Case IH CVXDrive trinløs transmission. Men mange af traktorens øvrige primære komponenter er nyudviklede. Herunder blandt andet den nye kabine, hvor mange vigtige elementer er helt nyudviklede. Meget af dette stammer fra maskinserien over Optum AFS Connect, nemlig Magnum, som blev opgraderet til AFS Connect specifikationer i 2019. Dette omfatter Multicontroller armlænet og dets multifunktionshåndtag, en større AFS Pro 1200 berøringsskærm med flere funktioner, og tablet-instrumentering på A-stolpen med information om motor/transmission. De nye traktorer er nu som standard udstyret med Case IH AFS Connect telematik-pakken, der giver øjeblikkelig to-vejs dataoverførsel mellem traktoren og en online-styreportal, overvågning af maskinen i realtid og meget mere.

New Optum management

Vigtige betjeningselementer nyudviklede og med nyt design: mere intuitiv og individuelt tilpasset betjening

En af de vigtigste nyheder på maskinerne i den nye Optum AFS Connect serie er kabinen. Her får førerne mere plads med volumen forøget med 7,5%, forbedret udsyn takket være 11% mere glas og et støjniveau på bare 66 decibel, til dels opnået med materialerne af høj kvalitet anvendt i kabinen. Alt dette er udviklet til at give endnu mere sikker og nemmere betjening samt øget køreglæde.

Via AFS Pro 1200 terminalen kan brugerne betjene traktorens AccuGuide automatiske styresystem og – for første gang i denne Case IH traktorklasse – fuld AFS Connect telematik, en teknologi, som er gennemprøvet på Case IH Magnum, Steiger og Quadtrac AFS Connect traktorer. Med dette system med trådløs to-vejs dataoverførsel mellem traktoren og AFS Connect online-styreportalen har traktorejere og bedriftsledere fuld kontrol over bedrift, flåde og dataadministration, hvilket gør det muligt at reducere omkostningerne, øge effektiviteten og maksimere ydelsen. Data om traktorens ydelse og brug af redskabet sendes øjeblikkeligt, sikkert og konstant til online-portalen, som traktorens ejer/bedriftslederen har adgang til. Derved kan de hurtigere træffe beslutninger på et mere præcist grundlag, understøttet af præcise data, som er tilgængelige med det samme, både aktuelle og historiske. De kan også overvåge realtids-information såsom deres traktorers placering, brændstofniveau og andre vigtige parametre og ydelsesdata. På denne måde er det eksempelvis muligt at levere diesel til en traktor efter behov, forbedre maskin-logistikken eller se, om en opgave er afsluttet. Da der kan overføres data begge veje, kan opgave-instruktioner, doseringskort og andre data også sendes til traktoren fra pc’en på bedriftens kontor, med ‘Farm’ fanen på AFS Connect webportalen.

New Optum cabine

Landmænd og forhandlere – hvis de har tilladelse – kan anvende AFS Connect display-visning for at få vist AFS-displayet i realtid, præcis som føreren ser det. Derved kan landmænd/bedriftsledere kontrollere data og foreslå justeringer, hvis det er påkrævet. Ejere kan vælge at få Case IH forhandleren til at fjernovervåge deres traktors AFS Pro 1200 skærm via AFS Connect, hvis de ønsker det.

Potentielle fordele ved dette er besked fra forhandleren om tidlige tegn på en fejl på traktoren, adgang til fjernservice samt muligheden for at give råd om betjening baseret på maskindata. I forbindelse med denne AFS Connect Support PRO pakke kan der overføres firmware trådløst, hvilket betyder, at forhandlerne trådløst kan opdatere driftsrelateret firmware på Optum AFS Connect traktorer, hvorved ejere og førere øjeblikkeligt får fordel af nye funktioner og forbedringer.

New Optum AFS

Mere komfort, bedre kontrol

For at lette service før indstigning i den nye kabine kan føreren bruge de nye integrerede hjælpemidler, inklusive en trykluftforbindelse bagpå. De nye ændrede trin leder ind i en lysere kabine med lyst interiør, med mere plads indvendigt og med opgraderede materialer i høj kvalitet.

Mange af de vigtigste betjeningselementer, som føreren bruger ofte, er blevet videreudviklet. Dette omfatter et nyt Multicontroller-armlæn, komplet med det nydesignede Multicontroller multifunktionshåndtag og med fjernventilkontakter med trykudløsning for at lette til- og frakobling. Blandt de andre innovationer indbygget i dette nye armlæn og multifunktionshåndtag er knapper og kontakter til hydrauliske fjernventiler, som kan konfigureres efter førerens præferencer samt kravene til opgaven. Via AFS Pro 1200 skærmen kan hver fører indstille traktoren præcist efter eget ønske, hvilket giver en personaliseret måde at betjene Optum AFS Connect på.

New Optum armrest

Dette fortsætter med selve den nye AFS Pro 1200 terminal, der har en større berøringsskærm end den forrige AFS Pro 700 enhed, men stadig placeret inden for komfortabel rækkevidde foran armlænet og nem at se. Skærmen har også flere konfigurerbare indstillinger, inklusive kamerabilleder fra kameraer foran og bagpå, alt efter specifikationen. Mange funktioner kan enten betjenes via berøringsskærmen eller med en ny dreje- og trykknap på armlænet, med samme personaliserede betjening.

Fra førersædet er der forbedret udsyn på grund af det nye udvendige design foran og bagpå – såsom sænkede bagskærme, mens kabinens design med fire stolper og døre i fuld længde også forøger udsynet. Den øverste buede kant på forruden maksimerer det naturlige lysindfald og øger udsynet, og en ny lavere monteret forrudevisker forøger viskerens område med 27%. Udsynet om natten kan forbedres med pakker med LED køre- og arbejdslygter med op til 14 lygter i taget, fire foran på kabinen, to på bagskærmene og seks i hjelmen.

New Optum areaview

Føreren forbliver frisk i den klimaregulerede kabine

Et trykpåvirket klimaanlæg holder føreren varm om vinteren og køler om sommeren, med flere dyser og forbedret luftfordeling, understøttet af automatisk zone-styring. Brugen af bløde materialer i høj kvalitet, som det kendes fra bilbranchen, giver ikke alene kabinen et strejf af luksus indvendigt, men er også med til at reducere støjniveauet til ekstremt lave 66 decibel.

Et sæde med høje specifikationer omfatter sideværts affjedring, fuld køling og opvarmning og et drejeligt ryglæn, der gør det nemt og komfortabelt at dreje kroppen i sædet for at overvåge redskaber bag på traktoren, og når der bakkes. Samtidig opgraderes førerens oplevelse yderligere med en ny kørepedal, der giver øget præcision og styring ved kørsel med krybehastighed, ved arbejde i marken med foragervendinger samt ved transport med høj hastighed på vej.

New Optum grassland

Den større kabinevolumen og det nydesignede interiør betyder også, at Case IH designerne har kunnet indbygge mere opbevaringsplads. På lange arbejdsdage får føreren nytte af den indbyggede køleboks under instruktørsædet, med tilstrækkelig plads ikke kun til en madkasse men også til et par toliters flasker.

Enhver moderne traktor skal kunne understøtte monitorer i kabinen, og der skal være strømudtag til mobiltelefoner og intelligente enheder, og derfor findes der i kabinen en række USB-porte, som sikrer redskabsbetjening og konnektivitet.

Ny Optum AFS Connect: næste generation

Med den første generation af Optum CVX fik Case IH en helt ny kategori, da den blev lanceret i 2015,” bemærker Dan Stuart, Product Marketing Director Europe.

Den nye generation af Optum AFS Connect bringer maskinens ydeevne endnu et skridt fremad. Den giver brugerne en alsidig 250-300 hk traktor med trinløs transmission, der har endnu mere komfort, højere ydeevne og konnektivitet.

New Optum road

***

Pressemeddelelser og fotos: http://mediacentre.caseiheurope.com​​


Hent PDF