Omfattende ændringer på Farmlift teleskoplæssere i 2024 serien
07 September 2023
Kategorier
Der fås syv opgraderede modeller / 160 l/min pumpe med variabelt flow / Nye smarte hydrauliske funktioner / Elektrohydraulisk selvnivellerende redskabsbærer / Flere opgraderinger af kabinekomfort og betjening /
De opgraderede maskiner lanceres internationalt på Agritechnica (12. - 18. november), og 2024 modellerne af Case IH Farmlift teleskoplæsserne har nu alle 6F/3R PowerDrive powershift, der allerede findes på nogle Farmlift-modeller, samt nye mærkater på den ændrede motorhjelm, der giver bedre udsyn mod højre med lavere udsynslinje, hvilket øger sikkerheden og gør det lettere at manøvrere med maskinen.
Større kapacitet
Mens Farmlift 633 (maks. løftekapacitet/løftehøjde 3,3t/6m), 737 (3,7t/7m) og 935 (3,5t/9m) modellerne fortsætter med deres velkendte 140 l/min hydrauliksystem, fås Farmlift 636 (3,6t/6m) og 742 (4,2t/7m) modellerne nu med en ny 160 l/min pumpe med højt flow. Dette giver 25% hurtigere hæve-/sænketider med hurtigere arbejdscyklusser og mere materiale flyttet pr. time og pr. dag.
Håndteringen er også forbedret med integrationen af det elektrohydrauliske selvnivellerende redskabsbærer-system, der vandt en pris på EIMA 2022. Dette erstatter den konventionelle udligningscylinder med to vinkelsensorer, der sender positions-information i realtid til en elektronisk styreenhed. Herefter beregner maskinens software øjeblikkeligt et præcist olieflow til vippecylinderen, hvilket optimerer selvnivellerings-præcisionen. Materialespild og vedligeholdelse minimeres, og maskinen bliver mere simpel.
Nyt layout på betjeningselementer gør maskinen nemmere at bruge
Forbedrede betjeningselementer øger produktiviteten og komforten med forbedret ergonomi og øget brugervenlighed. En ny 7” LCD-farveskærm gør det nemt at se vigtige maskindata, og man kan foretage vigtige indstillinger og justeringer via en navigationsknap. Alle modeller er nu forberedt til AFS Connect og fås med et års AFS Connect telematik-abonnement, med overvågning af maskindata og modtagelse af beskeder i tilfælde af problemer.
Forbedrede betjeningselementer øger produktiviteten og komforten med forbedret ergonomi og øget brugervenlighed. En ny 7” LCD-farveskærm gør det nemt at se vigtige maskindata, og man kan foretage vigtige indstillinger og justeringer via en navigationsknap. Alle modeller er nu forberedt til AFS Connect og fås med et års AFS Connect telematik-abonnement, med overvågning af maskindata og modtagelse af beskeder i tilfælde af problemer.
På maskiner med det nye bak-kamera kan billederne fra dette kamera vises på LCD-skærmen, når der skiftes til bak. Ved siden af skærmen findes en ny stabil LED-baseret indikator for belastningsmoment, der advarer, hvis maskinen nærmer sig maks. belastning, og hvis der er risiko for, at hydrauliksystemet overbelastes.
Det nye justerbare sædemonterede betjeningsarmlæn har et integreret tastatur med nem adgang til vigtige funktioner, plus et nyt joystick med integreret styring af hydraulik, transmission og retningsskift. Funktionerne omfatter en ryste skovl/tilbage til position-knap. Via Farmlift betjeningsterminalen og joysticket kan man justere fylde/tømme-hastigheden og rystefrekvensen efter forholdene. En ny semi-automatisk tilbage-til-position funktion gør det muligt for føreren at forindstille to ønskede bom-positioner, for hæve/sænke, tømme/fylde samt ud-/indkøring af bom.
Andre tastatur-funktioner omfatter aktivering af bakkamera, fjernventil-trykudløsning, aktivering af bomstyring under kørsel, frakobling af transmission, bom-respons, aktivering af bagerste fjernventiler og nivellering af bomlift med synkroniseret ud-/indkøring af bom. Motoren har en auto-boostfunktion, som automatisk øger motoromdrejningstallet til høj tomgang, hvis maskinens læssefunktion er aktiveret, ved lav hastighed, med aktiveret hydrauliksystem og med bommen helt kørt ind. Frakobling af transmissionen aktiveres midlertidigt for at overføre maksimal motorkraft til hydrauliksystemet, med efterfølgende tilkobling, når der skal skubbes med høj kraft. Farmlift registrerer, når der kræves højere effekt, og motoromdrejningstallet øges automatisk, så der kan læsses hurtigere.
Driftstilstande passer til forskellige opgaver
Der kan vælges driftstilstande, som passer til opgaverne, for at maksimere produktiviteten og effektiviteten. I transporttilstand er bom-hydraulikken deaktiveret, jævnt retningsskift er aktiveret og tohjulsstyring slået til, mens der prioriteres hurtigt retningsskift og hurtig bevægelse af bommen, når der læsses. I håndteringstilstand, som passer til opgaver med præcis håndtering såsom tømning af en lastbil eller stabling af baller, aktiveres standard-indstillingerne igen, med jævnt retningsskift og jævn bevægelse af bommen, mens kombinationen af synkroniseret automatisk ud-/indkøring af bommen samtidig med vertikalt løft giver hurtigere cyklustider og letter betjeningen.
Betjeningskarakteristika kan tilpasses præcist til kravene til opgaven og til førerens præferencer, med tre justeringsniveauer for vendegearets respons, samt valg mellem lav eller høj følsomhed for joystick- og bomrespons: lange, langsomme joystickbevægelser ved opgaver med høj præcision, eller korte, hurtige bevægelser for at maksimere arbejdshastigheden.
2024 Farmlift modellerne kan bestilles nu, med levering fra oktober 2023.
Få yderligere oplysninger hos:
Pressemeddelelser og fotos: http://mediacentre.caseiheurope.com
Case IH er den professionelles valg, med mere end 180 års historie og erfaring inden for landbrugsindustrien. En højtydende serie af traktorer, mejetærskere og ballepressere sælges og serviceres af et globalt netværk af meget professionelle forhandlere, der arbejder engageret med at give kunderne suveræn support og den høje service, der kræves for at kunne være produktiv og effektiv i det 21. århundrede. Yderligere oplysninger om Case IH's produkter og tjenester kan findes online på www.caseih.com.
Case IH er et mærke ejet af CNH Industrial N.V., der er globalt førende inden for sektoren for produktionsmidler og noteret på New York Stock Exchange (NYSE: CNHI) . Få yderligere information om CNH Industrial online på www.cnh.com.
Oplev vores
Seneste nyt
Vis alt